Vi er Glawokl

Musik for børn og deres voksne
Glawokl spiller musik for børn ud fra et princip om, at ligesom med god litteratur og gode film til børn, så skal der være flere lag, så det også er interessant for voksne og børn i forskellige aldre.


Bandet har rejst og spillet det ganske land og den ganske verden rundt. Der bliver leget og spillet med smittende lyst, med publikum og med musik og ord. Det er en livslang samba, der smyger sig omkring danske sange og viser, med et skvæt svedig New Orleans og en blød nordisk tone.

Det hele begyndte med …
- at Nikolaj skulle læse Halfdans Rasmussens Børnerim op for sin datter Johanne. Han begyndte i stedet at synge dem og og lave ny musik til - og så var idéen født. Siden da har Glawokl på tur med Levende Musik i Skolen og spille Vrøvlerim & Skolelim. Se mere på lms.dk.


Derudover har bandet lavet musik til bogen Ti små tæer på tur (Lotte Salling & Mette-Kirstine Bak), som er en del af projektet VestLÆSland, som skal hjælpe helt små børn i gang med at læse bøger.

Det handler også om ord
En koncert med Glawokl handler også om at lege med ord. Om at opfinde nye ord og lave rim og remser og om at gøre det sammen. Til skolekoncerter laver børnene rim i forvejen som de sender til bandet, og så bliver børnenes egen ord sunget af bandet til koncerten.


En koncert er noget vi laver sammen
Der sker noget specielt mellem os på scenen når vi spiller og det vil vi gerne dele. En koncert findes ikke uden publikum, et rum og et band, alt er lige vigtigt og vi skaber det sammen.
Vi kommunikerer direkte og hjælper børnene med få en god oplevelse: med at synge, danse eller ligge helt stille og mærke dem selv og musikken.


Bandet
Palle Klok, Christian Glass og Nikolaj Wolf har spillet sammen i en masse andre sammenhænge og har været med alt fra teater på Mungo Park og Hr. Skægs orkester til sambaoptog, svedig nattefunk og kæmpe folkfestivaler i USA. Musikaliteten er bred, nysgerrigheden er stor og glæden og lysten driver værket. Glawokl elsker Carl Nielsen, The Band og The Meters, Ravel, Milton Nascimento og CV Jørgensen, stjæler lidt af det hele og tager det med sig …

Nikolaj Wolf

guitar og sang

Palle Klok

bas og sang

Christian Glass

percusssion og sang